Vort Bispedømme skriver på sin hjemmeside:
ӯkumeni betegner efter katolsk
opfattelse bestræbelserne på at genoprette den fulde enhed mellem alle kristne. Det er et faktum, at de kristne på trods af deres tro på den ene Gud er splittet i mange forskellige kirkesamfund med indbyrdes forskellig og delvis modstridende
lære, liturgi og organisation. Udgangspunktet for al økumeni er, at denne tilstand er i modstrid med Guds plan, sådan som den f.eks. findes udtrykt i Jesu ypperstepræstelige bøn aftenen før han skulle lide: "Ikke
for dem alene beder jeg, men også for dem, som ved deres ord tror på mig, at de alle må være ét, ligesom du, Fader, i mig og jeg i dig, at de også må være i os, for at verden skal tro, at du har udsendt mig";
(Joh 17,20-21).
Denne splittelse i kristenheden er en følge af reformationen i 1500-tallet, og den har medført, at der nu på verdensplan er over 40.000
forskellige kristne kirkesamfund. Denne splittelse har svækket kristenhedens vidnesbyrd for verden i forhold til de andre religioner og livsanskuelser lige fra islam til videnskabstro, ateisme og sekularisme. Derfor er det vigtigt, at vi nu 500 år
efter reformationen tilgiver alt det, som er gået forud, og i stedet prøver at opbygge et fællesskab med de andre kristne kirkesamfund. Det vigtigste, Trosbekendelse og dåb, har vi trods alt til fælles. Som kristne
må vi sammen gå foran som vidner for fred, tilgivelse, tålmodighed, godhed og næstekærlighed.
De aktiviteter, vi kunne være
fælles om, kunne være bøn, bibelstudium, retræter, meditation, pilgrimsvandringer, karitativt arbejde (diakoni).
Kirsten Kjærulff