Om katolsk menighedsråd

LIDT OM KATOLSK MENIGHEDSRÅD

Da der efter andet vatikankoncil kom mere focus på Guds folk, og lægfolket blev mere synlig i kirken, åbnedes der også mulighed for at oprette katolske menighedsråd, i lighed med den ordning, man i Danmark havde kendt i folkekirken siden 1903. I folkekirken fungerede menighedsrådene fra begyndelsen som et lokalt selvstyre, der virkede stort set, som det gør i dag: Menigheden vælger gennem menighedsrådet selv sin egen præst, ligesom stiftets menighedsråd vælger biskoppen.

Den katolske kirke i Danmark indførte ordningen i 1970. Ligesom i folkekirken skal menighedsrådet vælges efter normale demokratiske principper. Men de opgaver, kompetencer og pligter der påhviler et katolsk menighedsråd, har en ganske anden karakter end den, man finder i loven om menighedsråd i folkekirken:

Det katolske menighedsråd er ikke valgt til at lede menigheden, men til at tjene den.

Det er sognepræsten, der er lederen. Det er ham, der fører forsædet i det katolske menighedsråd. Han er ikke udpeget af menighedsrådet, men sendt af biskoppen, og rådets opgave er, som der står i menighedsrådsvedtægten, at støtte præsten og sammen med ham og alle medarbejdere ved kirken, at drage omsorg for menighedens liv og vækst.

Præsten er, som Kristi repræsentant, menighedens hoved og lægfolket er kirkelegemets hænder, fødder, øjne og ører, hver efter den nådegave, man har fået betroet.

Hvordan kan menighedsrådet så drage omsorg for menighedens liv og vækst?

I vedtægterne gøres opmærksomt på sognepræstens særlige stilling som leder af menigheden og ansvarlig for alt, som vedrører forkyndelsen - herunder også undervisning, liturgi og forvaltning af sakramenterne. Det er her den katolske embedsforståelse træder klart frem, og det er præcis på dette punkt, katolske menighedsråd ofte kommer til at overskride deres kompetence, når det opfatter sig selv som præstens arbejdsgiver og mener, det skal bestemme, hvad præsten skal tale om i sine prædikener, hvilke undervisningsmateriale han skal bruge o.s.v.

Det virker demoraliserende og nedbrydende, hvis de mennesker, der er valgt til at repræsentere menigheden i menighedsrådet, bliver kritiseret af andre, og samtidig gang på gang udebliver fra søndagsmessen og aldrig kommer til hverdagsmesser eller andagter. Menighedsrådets opgave er ganske enkelt at være til stede og støtte de initiativer som præsten tilbyder.

En vigtig pastoral opgave, hvor menighedsrådet kan være til uvurderlig hjælp for præsten er, at arbejde for udvikling af en fælles katolsk identitet på tværs af national baggrund. Den universelle kirke er jo på en meget konkret måde synlig i menigheden, som samler alle mennesker fra alle racer, sprog og sociale lag.

Alle menighedsrådets medlemmer har samme retningslinier: At man i troskab mod kirkens lære og i tjeneste for kirken og den viede præst drager omsorg for menighedens liv og vækst.

18-10-2017      M. Dupont

(Red.: næste menighedsrådsvalg er søndag 18. marts 2018)