Månedens salme

April måned: Lovsang nr. 177

Det Lauretanske Litani, Lovsang nr 177.
Der er fem litanier autoriseret til officielt brug:
1. Alle Helgens Litani
2. Litani til Jesu Navn.
3. Skt. Josefs Litani.
4. Jesu Hjerte Litani.
5. Det Lauretanske Litani.
Vort litani kaldes Det Lauretanske Litani. fordi det i sin tid opstod i Loreto, en italiensk by, ti kilometer syd for Ancona.
I Lauretos basilika står Sancta Casa, iflg. katolsk tradition Jomfru Marias hjem, der af englene førtes fra Nazareth til Loreto. En indskrift, som dekorerer basilikaens østlige facade, siger bl.a.: Det er her den Hellige Maria, Guds Moder blev født, her, hun blev mødt af englen, her, Guds Evige Ord blev kød.
Loreto er et velbesøgt pilgrimssted og vi ved Den Hellige Josemaria ( Opus Dei) ofte har været i helligdommen, når han havde en alvorlig bekymring. Man har indviet en spadseresti dedikeret til Sankt Josemaria, som fører fra en parkeringsplads op til helligdommen.
Litaniet blev trykt første gang i 1558 og blev officielt anerkendt af pave Sixtus V. Meningen var, at det skulle træde i stedet for alle de øvrige marialitanier. Et litani (græsk= lite= bøn) er især en bønfaldelse. Det er egentlig den samme bøn som Kyrie under messen, hvor`eleison`oprindelig blev sunget af menigheden, som svaret på korets sungne påkalderser. Disse sidste er nu bortfaldet.
Det Lauretanske Litani vandt hurtigt indpas overalt og i dag hører det til blandt de mest anvendte mariabønner.
Litaniets nuværende tekst stammer fra - med få tilføjelser - 1587. men har rødder tilbage til det 12. århundrede.

I 2006 tilføjede man litaniet: Mater ecclesia og Regina familia.
Maria litaniet udfolder sig mellem den indledende påkaldelse af Treeingheden og den afsluttende tredobbelte påkaldelse Kristus som Guds Lam.
01 - 03 De tre første påkaldelser svarer til Marias væsentligste fortrin, som allerede de første kristne bekendte.
04-20 Derefter kommer Marias attributter som er lånt fra kirkefædrene, middelalderens forfattere, og fra hymner til Jomfru Maria.
21-33 Disse påkaldelser består hovedsagelig af symbolske og bibelske billeder.
34-37 Påkaldelser som stammer fra det 16. århundrede, og som fremhæver hvordan Marias forbøn for menneskene bliver bønhørt.
38-45 I disse påkaldelser tildeler man Maria,vor frue, den messianske konges moder, titlen Vor Dronning, under hvilken hun siden 1956 fejres den 31. maj. 46 De sidste påkaldelser er fra vor tid, frugten af kirkens forståelse af Marias plads i Guds frelsesplan.
Maria er Herrens tjenerinde, som skylder hans barmhjertighed alt hvad hun har. Når vi lovpriser hende, er det altså i virkeligheden ham vi lovpriser, på samme måde vi lovpriser ham i alle hans værker og det er ham, hun selv viser vej til ,når vi betragter de privelegier som er blevet hende til del.

Ganske privat vil jeg slutte med en bøn fra den græsk ortodokse menighed:
Moder, du som er værdig til al lovprisning fordi du fødte Ordet. Helligst blandt alle hellige. Modtag vore gaver, beskyt os i farer, befri os for straf.
Pris være dig, alleluja.

Marts måned: LOVSANG nr. 555: Gå alle til Josef, de fattiges fader.

Vi fejrer den hellige Josef den 19. marts. I nærheden af Herrens Bebudelse, som er den 25. marts.

Selv om vi ikke kan finde meget litteratur om den hellige Josef, er han dog den mange sætter lid til. Han er skytshelgen for den katolske kirke, såvel som for religiøse samfund, for arbejdstagere og håndværkere, for familier, pædagoger, forældreløse børn, for alle former for boliger og vandrehjem, hospitaler og skoler, for social retfærdighed, for et liv i kyskhed og for en god død.

Legenden om Sct. Josefs angst for sin egen død, er en legende der er udbredt fra ca. 1600 tallet, og er formentlig årsag til at vi på hans forbøn, kan bede om en god død. For i sin store angst for døden, fortæller legenden, at han trøstes af Maria og Jesus og dør i deres arme. Sct. Josef afbilledes sjældent alene, men næsten altid med Jesus og Maria, med en lilje og en eller anden form for værktøj, ofte har han Jesusbarnet på skulderen. Vi kan være forvissede om, den hellige Josef, deler den himmelske herlighed med Jesus og Maria.

For det fortælles, at han på grund af sin livsførelse, blev optaget til himlen med legeme og sjæl.

Sct. Josef, tømreren fra Nazareth, var en ydmyg mand. Hans far hed Jacob eller Heli, og selv om han var af Davids kongelige slægt, var han en fattig håndværker. Det fremgår også deraf, at han kun kunne bringe to turdelduer ved Maria Renselse i Templet.

I de apokryfe skrifter, som kan være fantasifulde, fremgår det, at han ikke var nogen helt ung mand, da han forlovede sig med Maria. Især det apokryfe Jacob evangelium understreger det. Kunstnere har ligeledes skildret ham som en ældre mand, der havde været gift før, og at Jesu ` brødre `,der er nævnt i evangelierne, er børn af Josef fra hans første ægteskab.

Vi ved ikke hvornår Josef døde, men det må have været før Jesu korsfæstelse, d.v.s mellem 12 og 33. Der er ingen kirke som rummer hans relikvier, men i Sant`Anastasia kirken i Rom, opbevares endnu, med stor veneration, hans kappe og stav.


Den Hellige Josefs navn blev allerede indføjet i 1. eukaristiske bøn af pave Johannes den XXlll den 13. november 1962, men pave Frans har besluttet, at Jesu jordiske far Josef, ligesom Jomfru Maria, skal nævnes i alle fire eukaristiske bønner.

I skrivelsen om den nye praksis skriver Vatikanet om Josef:
`Han står som eksemplet på den godhed og ydmyghed, som den kristne tro kræver af folk med stor mission, og han viser de ordentlige og simple dyder, der er nødvendige for at være gode og gennemførte tilhængere af Kristus`. Hellige Josef, aldrig bliver jeg træt af at betragte dig med Jesus som sover i dine arme,Tryk ham til dig og kys ham for mig, og bed ham kysse mig igen, når jeg udånder i døden.

Hellige Josef, de afdøde sjæles værnehelgen, bed for mig.
1.Gå alle til Josef, de fattiges fader, han læger vor smerte og stiller vort savn, og når vi ham barnligt vort hjerte oplader, han åbner os alle sin kærlige favn.
2. Selv englenes skarer med ærefrygt skue, den mand som har fostret Guds enbårne Søn, thi stort var det ansvar han bar med vor Frue, og stor er i himlen hans herlige løn.
3. Lad derfor med tillid til Josef os søge, når farer og trængsler sig om os har lagt, han kan vore kræfter til kampen forøge, thi end har hans ord en vidunderlig magt.

M. Dupont.

Februar måned: CANDALARUM MISSA

Kyndelmisse er en fordanskning af det latinske CANDALARUM MISSA, der oversat betyder LYSENES MESSE. Historisk set er kyndelmisse blevet markeret som dagen hvor halvdelen af vinterhalvåret mellem den 1. november og den 1. maj er gået.

Kirkeligt set, er det dagen for Maria Renselse. Dagen hvor Maria tog den 40 dage gamle Jesus med i det jødiske tempel. Iflg. biblen, ser den gamle mand, Simeon barnet her, og benævner det : Et lys til åbenbaring for hedninger.

Kyndelmisse, formentlig med før-kristne rødder, fejrer vi med højtidelig lysprocession inde i kirken, og med indvielse af de kerter man skal bruge privat i årets løb.

Antifonen Lumen ad revelationem gentium (lovsang s. 210) og processionshymnen Adorne Thalamum tuum Zion ( dansk oversættelse ved H. Kajser, lovsang nr. 356), includeres ved celebrationen af lysmessen. Hymnen Adorna Thalamum tuum, mener man er forfattet af Den Hellige Johannes af Damaskus (657-749), er en af de få hymner der - tekst og musik - er blevet lånt af den romerske kirke fra grækerne.

Johannes af Damaskus var den sidste af de græske kirkefædre og den første af de kristne aristotelikere. Den Hellige Johannes kaldes østens Thomas af Aquinas og han var den største hymnedigter i Østkirken.

Adorna thalamum tuum, Zion, et suscipe Regem Christum,

amplectere Mariam, Quae est coelestis porta:

Ipsa Enim portat Regem gloriae novi Luminis.

Subsistis virginum adducens manibus

filium ante luciferum gentium:

quem accipens Simeon i ulnas suas

praedicavit populis Dominum eum,

esse vitae et mortis. et salvatorum mundi.


Pryd dit brudekammer, o, Zion, og modtag Kristus, din konge, omfavn Maria, der er himlens port, der selv, virkelig bringer den herlige konge, af nyt lys. Hun er stadig jomfru, men bærer i sine hænder en søn, født før morgenstjernen, hvem Simeon, der tager ham i sine arme, proklamerer for folk, at være herren over liv og død, og verdens frelser.

Januar måned: LED, MILDE LYS, IGENNEM MULM MIT FJED. LOVSANG NR. 226

John Henry Newman blev født den 21. februar 1801 i London og døde den 11. august 1890 i Birmingham, U.K. Den 19. september 2011 blev kardinal Newman i oratoriet i Birmingham, saligkåret af pave Benedikt XVI.

Newmans rejser til kysterne af det nordlige Afrika, Italien, det vestlige Grækenland (dec. 1833 - juli 1834), var en romantisk periode i hans liv, hvor hans dagbøger har bevaret de hændelser, han der kom ud for.

Ud for Cap Ortegal , den 11. december 1832, havde han komponeret den første af en række digte som profeterede, at kirken på trods af urolige tider, endnu ville regere som i sin ungdom. Under en sygdom han pådrog sig på denne rejse, boede han på slottet Giovanni i næsten tre uger og kunne derefter fortsætte sin rejse til Palermo.

Han fortæller:
`Jeg skulle rejse tidligt om morgenen, men min tjener, som havde fungeret som min sygeplejer, fandt mig hulkende på min seng. Han spurgte mig, hvad der fattedes mig? Jeg kunne kun svare: Jeg har meget arbejde at gøre i England og længes efter at komme igang med det, men bliver stadig holdt tilbage. I mangel af et fartøj blev min rejse forsinket flere uger, og i den tid besøgte jeg kirkerne. Det beroligede min utålmodighed, selvom jeg ikke deltog i tjenesterne. Endelig var det muligt at sejle videre, men det var vindstille, og i strædet Bonifacio var det jeg skrev: `Led, milde lys`, som senere er blevet så kendt.`

`Dit ord er en lygte for min fod, og et lys for min sti`. Salme 119. I dag ærer kirken en stor helgen, St. Philip Neri, også kaldet apostlen af Rom, som imødegik den dekadente kultur på den tid, med ydmyghed, næstekærlighed og sandfærdighed. Philip Neri var en italiensk præst (jul. 21, 1515 - maj 25, 1595), kendt for sin fromhed og velgørenhed, og for at grundlægge et samfund af sekulære præster, som brugte Oratorier ( Ora= at bede) til menighedstjenester. I Oratoriet samlede St. Philip Neri en kreds af lægfolk der holdt gudstjeneste bestående af åndelige læsninger og salmer.

Århundreder senere blev John Henry Newman inspireret af hans hellige livsførelse, og tog ham som sin åndelige protektor. Sammen med nogle venner grundlagde han i 1849 et oratorie i Birmingham,U.K., dedikeret til Den Ubesmittede Undfangelse. Oratoriet var blevet godkendt af pave Pius IX i 1845. Birmingham Oratory spillede en vigtig rolle for J.R.R. Tolkien, forfatter til Ringenes Herre, idet han var sognebarn der i sin barndom. Det var også der John Henry Newman døde den 11 august 1890.

Newman er ikke meget kendt i Danmark,kun een salme i Lovsang, men har dog være en spiration for mange konvertitter der har taget hans motto:` Hjerte taler til hjerte` som deres motto.

December måned: De 7 Store Antifoner

Noget af det smukkeste ved adventstidens liturgi, er de såkaldte Syv Store Antifoner, der bliver sunget efter magnificat ved vesperen, fra den 17. til og med den 23. december.

Disse antifoner er lovprisning af forskellige tilnavne til Kristus, barnekongen, der kom for at forløse sit folk, en højtidelig nedtælling til den store julefest. Tager man de første bogstaver i de syv antifoner fra den latinske tekst, begyndende med den sidste antifon, og sætter dem sammen, får man Kristi svar på sin kirkes fornyede kalden, nemlig:`Ero cras`, det er: `Jeg kommer i morgen`.

Antifonerne er ældgamle. Muligvis allerede benyttet i England i det 7. århundrede, og skrevet i Rom og forsynet med den pragtfulde gregorianske melodi, under/af pave Gregor Den Store (d. 604). Disse antifoner begynder alle med udråbet `O`, og kaldes derfor ofte `O-antifonerne`.

Hver antifon består af to dele. Den første del er hentet fra Det gamle testamente, den andel del er en bøn, som altid begynder med `veni`, det er `kom ́, og således udtrykker vor længsel efter Kristi komme, og vort håb om en nådegave, som hver dag svarer til den tittel, der er gået forud.

Den danske oversættelse (H. Kejser, 1868-1916 lovsang nr. 293), lyder:

1. O, visdom, du Gud Faders eget ord,
som når fra solens opgang til dens leje,
som stærk og kærlig styrer alt på jord,
kom ned til os og lær os kundskabs veje.

2. O, Adonai, jødefolkets Gud,
hvis røst til Moses lød fra tjørnens lue,
og som på Sinai gav ham dine bud,
kom, løft din arm mod dem, der vil os kue.

3. O, Jesse ordskud, alle slægters tegn,
for hvem selv jordens konger brat forstummer,
du, som skal dyrkes i hver hedningegn,
kom, tøv ej længer, frels os af vor kummer.

4. O, Davids nøgle, Judas kongestav,
du, som har magt at åbne og at lukke,
kom, før os ud af fængslets mørke grav,
hvor vi endnu i dødens lænker sukke.

5. O, morgenstjerne som ej slukkes kan,
du, retfærds sol fra evighedens høje
kom ned til os i dødens skyggeland,
og tænd dit rene lys her for vort øje.

6. O, verdens konge, kirkens hjørnesten,
som hedningfolk med jøder sammenknytter,
du, efter hvem vi længes hver og een,
kom, skaber, kom, og vær du vor beskytter.

7. O, vor Emanuel, kom til os små,
vor konge, du hvis love evigt gælde,
forløser, som alverden venter på,
kom, Gud, vor herre, frels os i din vælde.

Margrethe Dupont.

November måned: Ave Maria Stella. Hil dig havets stjerne, Lovsang nr. 524

Havets stjerne, kaldes den hellige jomfru- det er et af de smukkeste navne. Og er det ikke rimeligt, at de, hvis liv trues på havet, mindes hende særligt under dette navn?
Solen var gået ned, den lyse solnedgangs himmel dækkedes hurtigt af mørke skyer,
blæsten tog stadig til. Jeg talte omhyggeligt, der var god tid til at betragte dem, der var 28
små både i en lille havn ved det store skinnende Adriaterhav, de lå og vippede i den
stærke bølgegang. Nu stod den første båd ud af havnen, og den enlige turist derinde
hviskede sammen med fiskernes pårørende:` Maria, havets stjerne, bed for dem`.
Ved Maria antifoner forstår man de fire hymner, som er knyttet til Jomfru Maria. Tidligere
var hymnerne bestemt til hver sin periode i kirkeåret, der var opdelt i fire perioder, med
hver sin Maria-antifon: Alma redemptoris mater, Ave regina caelorum, Regina caeli og
Salve regina, dog forbindes den sidstnævnte fortsat med påsketiden og festen for Maria Optagelse i Himlen. men efter liturgireformen i 1970 kan de bruges frit. Til hver Maria-antifon, der til daglig afslutter tidebønnen Komplet, findes flere gregorianske melodier, ligesom de alle fire er blevet udsat flerstemmigt.

Hymnen Ave Maria Stella hører således ikke med til de såkaldte Maria-antifoner, men er en hymne som i dag er en entegreret del ved Guds Moders vesper. Tidligere har den også været brugt ved complet som vekselsang (antifonalt). Titlen, Havets Stjerne: `Den stjerne, som står vest for solen, står tidligere op end den og bebuder dag`(SIRAK 50,6-10), er en af de ældste og mest udbredte titler på Jomfru Maria. Digtet er uoversætteligt og kommer først helt til sin ret på den gamle gregorianske melodi. Det kan dateres tilbage til det 8`århundrede. Der er bevaret et Codex Sangallencis, i klosteret I St. Gallen (Schweitz). Salmen er ofte tilskrevet St. Bernhard af Clairvaux (1090-1153). Også Venantius Fortunatus(d. 609), Paul the Deacon(d. 787) og Herman Contractus (11.årh.),sættes i forbindelse med denne hymne. Den var særlig populær i middelalderen og brugt af mange komponister som grundlag for andre kompositioner.
Salmen bliver ofte brugtsom bøn for en sikker rejse.

1. Hil dig havets stjerne
dig vi prise gerne
jomfru moder kære
port til himlens ære.

2. Evas navn vi vende
englens bud dig sende
tag vort fromme ave
bring os fredens gave.

3. Lys hver blind du skænke
løs de bundnes lænke
afvend al vor våde
vind os Herrens nåde.

4. Vis du er vor moder
og din søn vor broder
mildt til ham du bede
for os børn hernede.

5. Jomfru rene milde
syndefri alene
lad ej synd os hilde
gør os rene milde.

6. På vort liv tag vare
vogt vor vej for fare
så, når livet svinder
hist vi Jesus finder.

7. Pris Gud Fader være
dig, vor frelser, ære
Ånd, med nådens fylde
dig med tak vi hylde.

Margrethe Dupont