Spørgekasse

Spørgsmål om den katolske tro

Spørgsmål fra Trinh:
Hvilken forskel er der egentlig på en protestantisk og en katolsk Bibel?

 

Svar:

Kære Trinh.

Forskellen på den protestantiske og den katolske Bibel har sin rod i forskellen i bibelsynet og især i fortolkningen af Bibelens skrifter: Den katolske Kirke altid har anset de bibelske bøger for hellige, dvs. direkte inspireret af Gud, og derfor betragter dem som en rettesnor for troen og den måde, man lever sit liv på. Men ifølge katolsk opfattelse er den hellige Tradition og den hellige Skrift så nært forbundet og forenet med hinanden at de ikke kan adskilles. Derfor er alt, som har med skriftfortolkningen at gøre i sidste instans Kirkens afgørelse.

I katolsk opfattelse er udvælgelsen og fortolkningen af de hellige skrifter således af afgørende betydning: I Den katolske Kirkes er det læreembedets opgave - under Helligåndens vejledning - at vurdere og tolke Bibelens skrifter. Det er Kirkens Tradition, som er nedarvet direkte fra apostlene, som bemyndiger Paven til at udtale sig med guddommelig autoritet om, hvilke skrifter, der er autentiske, og hvilke der ikke er i overensstemmelse med Bibelens overordnede helhedssyn: Ordet, der ”blev kød”, Gud, der blev menneske i Kristus for derved at genløse hele det faldne skaberværk. (Et nutidigt eksempel på et skrift, som Kirken har afvist som ikke- autentisk, er Judas-”evangeliet”, som er i direkte modstrid med Bibelens helhedssyn.)

Luther satte Bibelen over Traditionen og Kirken. Også for Luther er Bibelen Guds ord, men den har kun autoritet, for så vidt den vidner om Kristus, ”driver på Kristus”, som han sagde. I kommentarerne til sin bibeloversættelse fra 1521 kommer Luther med en hård kritik af flere af de nytestamentlige skrifter, som han i første omgang ligefrem ville rive ud af Bibelen. Det gælder f.eks. Jakobs brev, der er en modsigelse af Luthers opfattelse af, at man frelses ved troen alene, og ikke ved gerninger. Hans forkastelse af Traditionen og Kirkens autoritet m.h.t. Bibelens fortolkning førte til, at man i stigende grad opfattede Bibelen som en menneskelig bog som andre bøger, der skulle udforskes efter samme metoder som al anden menneskelig litteratur. (Bibelsynet er dog meget forskelligt i de forskellige protestantiske kirkesamfund.) Efter Luthers opfattelse var en række skrifter i GT af lavere rang end andre, og han frasorterede dem derfor og benævnte dem ”apokryfiske” (dvs. ”hemmelige”) i modsætning til de ”kanoniske” bøger: Det drejer sig bl.a. om følgende skrifter: Tobits Bog, Judiths Bog, Visdommens Bog, Siraks Bog, Baruks Bog og Makkabæerbøgerne. Luthers begrundelse var bl.a., at disse bøger er udeladt i den jødiske kanon fra ca. 100 efter Kristus, men hører hjemme i den græske kanon (”Septuaginta”, (den hellenistiske jødedoms officielle Bibel). Luther oversatte jo sin Bibel fra Hebraisk til tysk, mens Den katolske Kirkes Bibeloversættelse, ”Vulgata”, en gang i 4. århundrede blev oversat til latin af Hieronymus, GT fra hebraisk og NT fra græsk. Vulgata blev oversat til mange forskellige folkesprog – også til tysk – længe inden Luthers oversættelse kom.)

Forskellen i bibelsynet og bibelfortolkningen har således fået vidtgående konsekvenser: Den katolske Kirke har lige fra apostlenes tid opfattet Bibelen som en helhed, hvor Det Nye og Det gamle Testamente belyser hinanden: Allerede i NT er der en klar opfattelse af, at GT indeholder en forjættelse, som opfyldes med Kristus. Se f. eks fortællingen om de to disciples vandring med Jesus, der udlægger ”Skrifterne” (dvs Gamle Testamente) for dem, ”så deres hjerter brændte” (Luk 24,13 ff). Dette grundsyn er bestemmende for hele NT’s tolkning af GT (se f. eks. også Matt 5 og 2. Kor 3,14 ff). Den katolske Kirke lærer, at Bibelen er Guds Ord, nedskrevet af mennesker under Helligåndens vejledning (se 2 Tim 3,16 og 2 Pet 1,19 ff og 3, 15 ff). Det er ikke en ”visdomsbog” med myter om menneskelivet generelt, som man kan plukke i og fortolke efter eget behov. Det er snarere en ”historiebog”, Guds Ord til Hans udvalgte folk gennem tusinder af år. Dens bøger åbenbarer Guds mysterium, Hans udviklingsvej for Hans udvalgte folk og hele Hans frelsesplan kulminerende med, at Han åbenbarer sig som menneske i Jesus Kristus. Det er et Ord, som ”skaber, hvad det nævner”. Det er Guds handlinger i menneskehedens historie.

Den mest synlige forskel på en protestantisk og en katolsk Bibel er altså, at de gammeltestamentlige ”apokryfe” skrifter mangler i den protestantiske Bibel, men de er medtaget i den katolske og ogsåindgår på lige fod med Bibelens andre skrifter i Kirkens liturgi. Luther mente dog nok, at de apokryfiske bøger havde en vis værdi, så selv om han ikke tog dem med i sin bibeloversættelse, mente han dog, at de var ”gode at læse”, så i dag kan man købe dem som et særskilt supplement til Bibelen, ligesom de er optaget i den nyeste bibeloversættelse.

Kirsten Kjærulff

Spørgsmål om den katolske tro

Spørgs­mål fra Sofie:

Jeg er i tvivl om min tro. Jeg er 17 år gam­mel og jeg tror nok, at jeg er kristen. Jeg er i hvert fald døbt. Jeg overvejer, om jeg måske skal være katolik. Derfor har jeg nogle spørgsmål:

For ek­sem­pel kunne jeg godt tænke mig at vide, hvor­for ka­tol­ske præ­ster, bi­skop­per, kar­di­na­ler, og paven skal leve i cøli­bat og næg­tes æg­te­skab?

Hvor­for for­næg­ter ka­to­li­cis­men abort?

Mener kir­ken, at alt hvad paven ud­ta­ler er rig­tigt?

Hvor­dan kan man kon­ver­te­re til ka­to­li­cis­men?

Ven­li­ge hil­se­ner

Sofie ...

 

Svar:

Kære Sofie

"Ka­tolsk" be­ty­der "alt­om­fat­ten­de". Jesus indstif­te­de ikke en række for­skel­li­ge kir­ker, men én, uni­ver­sel Kirke, hvor han ned igen­nem tiden selv ville være til stede ved sine re­præ­sen­tan­ter, apost­le­ne og deres ef­ter­føl­ge­re, ved sit ord i Den hel­li­ge Skrift og ved sine sa­kra­men­ter.

"Alt­om­fat­ten­de" be­ty­der, at han gen­nem sin kirke vil frel­se HELE men­ne­ske­he­den, også de men­ne­sker, som al­drig har hørt om ham. Paulus skri­ver i bre­vet til Fi­lip­per­ne (2,10): "Der­for har Gud højt op­hø­jet Ham og skæn­ket Ham nav­net over alle navne, for at i Jesu navn hvert knæ skal bøje sig, i Him­len og på jor­den og under jor­den, og hver tunge be­ken­de: Jesus Kristus er Herre, til Gud Fa­ders ære".

"Alt­om­fat­ten­de" er det samme som "ho­li­stisk" eller "uni­ver­sel", og Den ka­tol­ske Kirke er vir­ke­lig uni­ver­sel, for ikke kun men­ne­ske­ne, men hele ska­ber­vær­ket, hele uni­ver­set, vil Kristus føre til for­løs­ning gen­nem sin Kirke, jævn­før Rom. 8,21: "...at også skab­nin­gen selv vil blive be­fri­et fra tr­æl­dom­men under for­gæn­ge­lig­he­den og nå til den fri­hed, som Guds børn får i her­lig­he­den".

Ud over denne uni­ver­sa­lis­me, kan man frem­dra­ge et par andre ka­rak­te­ri­sti­ske træk ved den ka­tol­ske tro: Det er en måde at leve på - ikke en teori med en række reg­ler og bud. For­bil­le­det er Jesus, Gud som åben­ba­re­de sig i sin Søn, for at han kunne føre os til­ba­ge til Gud, til det evige liv, som han har skabt os til, men som vi for­spild­te ved syn­de­fal­det.

Guds hi­sto­ri­ske, fy­si­ske åben­ba­ring i Kristus er fun­da­men­tet for Den ka­tol­ske Kirke. Også den hel­li­ge skrift, Bi­be­len, er Guds åben­ba­ring gen­nem for­skel­li­ge men­ne­sker. Det be­ty­der, at man ikke bare selv kan for­tol­ke den, som man synes, men at Hel­li­gån­den - gen­nem Kir­ken -- skal vej­le­de men­ne­ske­ne i, hvor­dan tek­ster­ne skal for­stås. (Det er for­kla­rin­gen på dit spørgs­mål om pa­vens ufejl­bar­lig­hed: Den gæl­der kun, når han ud­ta­ler sig om Kri­sti lære "ex cat­hed­ra", det vil sige med hele Kir­kens tra­di­tion og Hel­li­gån­dens vej­le­dning).

Den ka­tol­ske Kirke har et mere po­si­tivt men­ne­ske­syn end de pro­te­stan­ti­ske kir­ker. Men­ne­sket er ikke ble­vet to­talt øde­lagt ved syn­de­fal­det, som Luther mente, men er i stand til, ved Guds nåde og i sam­ar­bej­de med Gud, at gå fremad i en per­son­lig ud­vik­lings­pro­ces mod sta­dig stør­re lig­hed med Kristus, altså mod hel­lig­hed. Peter skri­ver i sit før­ste brev: "men li­ge­som Han, der har kal­det jer, er hel­lig, skal også I være hel­li­ge i hele jeres livs­fø­rel­se". Det be­ty­der, at man for alvor prø­ver at ef­ter­le­ve Guds bud, for ek­sem­pel "Du må ikke slå ihjel". Her kom­mer vi til dit spørgs­mål om abort: Den ka­tol­ske Kirke tager dette bud for på­ly­den­de. Et fo­ster er en Guds skab­ning, et lille men­ne­ske, fra und­fan­gel­sens før­ste øje­blik. Der­for er abort det samme som foster­drab eller bar­ne­mord. Guds bud er evigt gyl­di­ge og kan ikke for­tol­kes frit efter ti­dens mo­de­strøm­nin­ger.

Dit spørgs­mål ved­rø­ren­de cøli­ba­tet kan ikke be­sva­res helt så en­ty­digt som spørgs­må­let ved­rø­ren­de abort. Når Kir­ken fast­hol­der tra­di­tio­nen, at præ­ster skal leve i cøli­bat, er det ikke et Guds bud, men pri­mært en hjælp for præ­ster­ne til at leve lige som Jesus, der jo hel­ler ikke var gift. Ka­tol­ske præ­ster re­præ­sen­te­rer jo Kristus selv, når de står bag al­te­ret. Der­for bli­ver de viet til helt at høre ham til med sjæl og le­ge­me. De skal tjene Gud og deres med­men­ne­sker 100%, ikke kun stå til rå­dig­hed et be­stemt antal timer om dagen. Det kan man bedre gøre, når man ikke også har en fa­mi­lie at tage vare på.

Hvor­dan kan man kon­ver­te­re til ka­to­li­cis­men, skri­ver du. Du må hen­ven­de dig til en ka­tolsk præst og snak­ke med ham om det, for det er vig­tigt at få solid un­der­vis­ning i den ka­tol­ske tro og især er det vig­tigt at gå til messe og vir­ke­lig leve sig ind i troen, så man ved, hvad man siger ja til.

Ven­lig hil­sen

Kir­sten Kjærul­ff, medlem af den katolske menighed i Silkeborg